A-kassens historie

De statsstøttede A-kasser fejrede i 2007 hundrede års jubilæum. Der eksisterede dog allerede 100% medlemsdrevne A-kasser en årrække før det. Allerede dengang var der præcise regler for hvornår man kunne få udbetalt understøttelse, og det var vigtigt at så mange som muligt var i arbejde, da der ellers nemt ikke ville være penge nok, da pengene som sagt kun kom fra medlemmerne.

Der har været tradition for, lige siden begyndelsen af de statslig støttede A-kasser, at fagforeninger løb parløb med A-kasserne, hvor fagforeningerne har nydt godt af at få del i A-kassernes medlemmer. Det har ført til, at Danmark har haft et stort og stærkt fagforbund. Den forsikringsform hedder Gent, og er ikke en Dansk opfindelse. Det startede i Belgien, og har fået navn efter den by hvor det for første gang blev indført. Sverige og Finland benytter også denne form.

Gents effekten er dog stærkt aftagende, og antallet af arbejdsløshedsforsikrede er begyndt at falde de seneste 10-15 år. Det er gået fra at være 80% i 1996 til at være 70% i 2008. I 90’erne var det hver femte der stod uden en a-kasse, hvor det i dag nærmer sig hver tredje. Det er især LO forbundenes A-kasser der har kunnet mærke medlemsflugten. De har alene mistet mere end 350.000 medlemmer.

Voksende interesse for a-kasser

Dette tilskrives primært den voksende interesse for tværfaglige A-kasser. Tværfaglige A-kasser har betydet at et dobbelt medlemsskab med både A-kasse og fagforening nemmere kan undgås. Denne tendens har for alvor taget fart siden VK-regeringen forbedrede muligheden for tværfaglige a-kasser.

Hvis udviklingen forsætter med faldende medlemmer af A-kasser kan en alternativ løsning vise sig at være at vi får et obligatorisk statsligt styret forsikringssystem, hvilket fortrækkes af et flertal i Folketinget.

I 2006 da Velfærdsreformen blev vedtaget, blev A-kasserne pålagt flere opgaver, og skal i stigende grad kontrollere dens arbejdsløse medlemmer. En ledig skal nu til rådighedssamtale hver tredje måned, og logge ind på www.jobnet.dk og bekræfte aktiv jobsøgning mindst en gang om måneden.