A-kasser for ledere

A-kasser for ledere – Se hvilken rådgivning du kan få

A-kasser for ledere tilbyder økonomisk sikring i tilfælde af ledighed. A-kassen kan desuden rådgive dig i din karriere og støtte på mange områder, for eksempel juridisk. A-kasser for ledere findes for så vidt i stort tal, for de fleste A-kasser optager ledere som medlemmer på samme vis som andre lønmodtagere.  Imidlertid kan ledere have behov for særlig sparring og rådgivning, og her er det ikke alle A-kasser, der er lige godt indrettet til at tage sig af ledere.

A-kasseA-kasse /md.Fagforening /md.Ansøg
det faglige hus476 kr.69 kr.
ca a-kasse489 kr.Ikke muligt
frie a- kasse og fagforening485 kr.69 kr.

min a-akasse
470 kr.-

ase a-kasse
493 kr.67 kr.

ftf a
448 kr.-

business danmark a-kasse
470 kr.167 kr.

Akademikernes ambitiøse a-kasse
440 kr.-

MA a-kasse
489 kr.-
krifa a-kasse og fagforening479 kr.65 kr.

A-kasse specielt for ledere

Der er kun én A-kasse i Danmark, der er specielt henvendt til ledere, nemlig Ledernes A-kasse, også kaldet A-kassen LH. ‘Lederne’ er reelt en interesseorganisation/et fagforbund, hvor A-kassen LH er den tilhørende A-kasse. Du kan melde dig ind i A-kassen LH uden også at skulle være medlem af forbundet Lederne.

Medlemskab af både fagforbund og A-kasse giver størst udbytte

Imidlertid vil du givetvis stå dig bedst med et dobbelt medlemskab, altså af både A-kassen og fagforbund. Lederne tilbyder en lang række ekstra services for medlemmerne af forbundet, og da medlemskab af fagforbundet Lederne er billigt – 64 kr. pr. måned (2019) – kan det utvivlsomt betale sig at inkludere dette.

Lederne er blandt de billigste

Ledernes A-kasse er blandt de billigste i Danmark, det koster kun 464 kr./md. (2019). Samlet medlemskab af fagforbundet Lederne og A-kassen LH kan således fås for 528 kr./md. (2019). For dette beløb får du dels økonomisk sikring ved ledighed, dels får du adgang til en mængde fordele for dig, specielt i din karriere.

Hvis det udelukkende er økonomisk sikring, du søger

Hvis du udelukkende er interesseret i at sikre dig økonomisk ved ledighed, kan du for så vidt se stort på medlemskab af noget fagforbund. I givet fald kan du reelt tage den billigste A-kasse på markedet, for alle A-kasser arbejder nemlig efter de samme regler og udbetaler de samme beløb i dagpenge.

Lønmodtagere, selvstændige, ledere er velkomne de fleste steder

Som nævnt betragtes ledere i de fleste A-kasser som lønmodtagere slet og ret. Med mindre du er leder i din egen virksomhed og dermed altså selvstændig erhvervsdrivende. Men også selvstændige er velkomne langt de fleste steder. Du kan derfor i princippet vælge stort set hvilken som helst A-kasse, hvis det udelukkende er økonomisk sikring ved ledighed, du er ude efter.

Lønsikring kan være en god ide

I givet fald bør du måske som et supplement til dagpengene tegne en såkaldt ‘lønsikring‘, hvilket er en ekstra forsikring, hvor du i tilfælde af ledighed kan få udbetalt helt op til 90% af din normale løn. Der er maksimum-grænser, som varierer mellem de enkelt A-kasser. Men en lønsikring er i alle tilfælde en god måde at fastholde en pæn levestandard i det tilfælde, at du skulle blive ledig.

Regler vedrørende dagpenge er ens for alle A-kasser

Dagpenge udbetales af staten, og samtlige A-kasser i Danmark udbetaler de samme dagpenge efter fælles regler. Reglerne for at være berettiget til dagpenge er også de samme i alle A-kasser, så det er temmelig underordnet hvilke A-kasse, du er medlem af, hvis det kun er dagpengene, der tæller.

For de fleste er dobbelt medlemskab at foretrække

Men for langt de fleste ledere vil det ganske sikkert kunne svare sig at være medlem af for eksempel Ledernes interesseorganisation og nyde godt af de mange tilbud, først og fremmest sparring for at styrke karrieren. Det dobbelte medlemskab af fagforbund og A-kasse hos Lederne giver omfattende service.

Ledernes A-kasse giver sparring og rådgivning

I A-kassens regi hos Lederne bliver du tilbudt kompetent karriererådgivning. Du vil blive støttet i at fokusere på dine ambitioner med afsæt i dine personlige kompetencer. På den måde kan du fastholde en realistisk og samtidig ambitiøs strategi for din videre karriere. Du vil udvikle dig mere målrettet og professionelt.

Udvidet rådgivning ved medlemskab af Ledernes fagforbund

Medlemskab også af Ledernes fagforbund giver dig adgang til rådgivning på mange forskellige områder, eksempelvis inden for jura, hvor du vil få kyndig vejledning om lønforhandling og adskillige andre emner, eksempelvis ved sager, der vedrører personalet – måske i forbindelse med opsigelse af en medarbejder.

Lederne tilbyder også kurser og uddannelser

Desuden tilbyder Lederne som fagorganisation og A-kasse mange kurser og uddannelser konkret for ledere. Det kan være kurser netop i ledelse, men også blandt andet i kommunikation, forretningsudvikling, personlig udvikling og meget mere. Der er således god mulighed for at udvikle sig fagligt.

Krifa, CA og HK tilbyder også omfattende service til ledere

Selvom Ledernes er den eneste A-kasse for ledere, der er helt og holdent rettet til ledere og personer med særligt ansvar, findes der en del A-kasser, der har ganske omfattende service også til ledere. Dette gælder for eksempel Krifa, CA og HK, der alle tilbyder særlig service målrettet ledere.

Fagligt netværk

En vigtig gevinst ved at være medlem af både A-kasse og fagforbund er, at der er gode muligheder for at udvide et fagligt netværk. Især Ledernes fokuserer på dette og har konkret skabt en række netværk for ledere. Med Ledernes over 100.000 medlemmer er der fine chancer for at skabe nye kontakter.

2 grundlæggende regler for dagpenge

Hvilken A-kasse du end vælger, skal du være opmærksom på, at alle A-kasser – også A-kasser for ledere – arbejder efter fælles regler. Hvis du bliver ledig, er der derfor nogle grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt for, at du er berettiget til at modtage dagpenge som fuldtidsforsikret:

  1. Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst ét år
  2. Du skal inden for de seneste tre år have arbejdet mindst 1.924 timer, svarende til ét års fuldtidsarbejde

Beregning af dagpenge

Hvis du melder dig ledig, vil dine dagpenge blive udregnet efter et gennemsnit af din månedlige lønindkomst de seneste 2 år. Udregningen fører til din såkaldte dagpengesats, der som udgangspunkt er 90% af den gennemsnitlige månedlige indkomst, dog maksimalt knap 19.000 kr. brutto pr. måned. (2019).

4 betingelser for at modtage dagpenge

Mens du er ledig, er der ligeledes en række betingelser for, at du kan fortsætte med at modtage dagpenge:

  1. Du skal melde dig ledig på et jobcenter
  2. Du skal oprette et CV på jobnet.dk, og du skal her tjekke dine jobtilbud mindst én gang ugentlig
  3. Du skal stå til rådighed, så du kan tage arbejde med én dags varsel
  4. Du skal stå til rådighed, så du kan deltage i møder på A-kassen og jobcenteret med én dags varsel