CA A-kasse for højtuddannede

Danmark har en helt unik tradition for a-kasser. CA a-kasse er en del af denne tradition, som er mere end 100 år gammel. Alle a-kasser i Danmark er statsstøttede, og de er til for at hjælpe folk i perioder med arbejdsløshed. Hvis du står uden arbejde og er medlem af en arbejdsløshedskasse, så har du ret til dagpenge. Der er et hav af forskellige a-kasser, og det er vigtigt, at du vælger den helt rigtige. Når du vælger a-kasse, skal du spørge dig selv, hvor du er, og hvor du gerne vil hen. Det er første skridt i forhold til at vælge den rette arbejdsløshedskasse. Er du indenfor forretningsområdet og akademiker, så er CA a-kasse nok noget for dig.

ca-a-kasse

CA A-kasse – Ikke kontanthjælp

Dagpenge er ikke det samme som kontanthjælp. For mange mennesker er det et stort indgreb i økonomien at gå fra en almindelig løn til at være på kontanthjælp. Desuden er reglerne for at modtage kontanthjælp meget specifikke. Du må eksempelvis ikke eje formue, hvis du er på kontanthjælp. Hvis du ejer din egen bolig, kan du blive tvunget til at sælge den, for at få ret til kontanthjælp.

Kontanthjælpen betales 100 % via skatten, hvor arbejdsløshedskasserne er delvist statsstøttede og delvist finansieres af medlemskontingenter. I stedet for at modtage kontanthjælp, modtager medlemmer af en a-kasse dagpenge. Dagpengene beregnes ud fra, hvor høj din løn var, før du blev arbejdsløs. Der er altså forskel på, hvad man får i dagpenge, alt efter hvad man tjente, inden man kom på dagpenge.

For at kunne modtage dagpenge, skal du indbetale penge til din arbejdsløshedskasse i en periode. På den måde fungerer a-kasser som forsikringsselskaber. De beskytter deres medlemmer, hvis de står uden arbejde. Der kan være flere grunde til, at du en dag er uden job i en kortere eller længere periode. En længere sygemelding kan betyde, at du får brug for sygedagpenge. Det kan også være, at du netop er blevet færdiguddannet, og har brug for hjælp, imens du søger dit første job. Og så kan du selvfølgelig også være så uheldig, at du er blevet fyret.

Fakta om a-kasser

Der er stor forskel på arbejdsløshedskasser. Først og fremmest skal du finde ud af hvilken a-kasse, der matcher dine behov. Ligesom fagforeninger er de forskellige a-kasser designet til forskellige fag. Hvis du er akademiker, kan du overveje at se nærmere på CA a-kasse. Som håndværker inden for teknik og mekanik, skal du til gengæld finde en arbejdsløshedskasse, der repræsenterer dit fag, og som folkeskolelærer er det en helt tredje a-kasse, du skal melde dig ind i.

De forskellige arbejdsløshedskasser varetager altså forskellige medlemmers interesser. Det betyder, at der politisk bliver arbejdet netop for dine behov, når du er medlem af en a-kasse. Det betyder også, at rådgivning, kurser og hjælp til jobsøgning er skræddersyet til medlemmerne.

Der er fire tommelfingerregler, der gælder for a-kasser:

  • Du skal optjene ret til dagpenge. Det vil sige, at du skal arbejde og betale medlemskab for at kunne modtage dagpenge på et senere tidspunkt.
  • Du kan trække medlemskab fra i skat. De fleste a-kasser sørger selv for at indberette dit medlemskab til SKAT.
  • A-kasser er gratis for studerende og lærlinge/elever.
  • Alle a-kasser er etableret specifikt til bestemte faggrupper.

Studerende

Som studerende på en videregående uddannelse er det gratis, at være medlem af en a-kasse. Der er stor forskel på hvilke arbejdsløshedskasser, der matcher hvilke studieretninger. Hvis du er akademiker på et business orienteret studie, bør du overveje CA a-kasse. Hvis du til gengæld vil være gymnasielærer, er der andre arbejdsløshedskasser, der er bedre for dig. Dit studium afgør altså, hvilken a-kasse du skal vælge. Du skal huske at melde dig ind mindst et år, før du afslutter dit studie. På den måde er du sikret, at du har ret til dagpenge allerede fra den dag, du starter din jobsøgning.

CA A-kasse for Akademikere

Ligesom universitetsstuderende, skal akademikere sigte efter en a-kasse, der matcher deres fag. Her er det helt afgørende, at du sætter dig ind i, hvad dit fag egentligt er. Det er en myte, at alle akademikere kan skæres over en kam. Der er stor forskel på, om du arbejder med grundforskning på et universitet eller bevæger dig fremad i forretningslivet. Er du akademiker med en forretnings-orienteret profil, så er CA a-kasse det rette valg.

Selvstændige

For nogle mennesker kommer det som en overraskelse, at der finde arbejdsløshedskasser for selvstændige. Det skyldes nok, at selvstændige ikke kan bliver fyret af sig selv. Ikke desto mindre kan du som selvstændig erhvervsdrivende stå i en situation, hvor din virksomhed må ophøre. På mange måder har selvstændige måske endnu mere brug for en a-kasse end andre. Det skyldes, at der er en større risiko forbundet med at køre sin egen business. Der er mange selvstændige med længerevarende uddannelser, som vælger at melde sig ind i CA a-kasse.

Ledere

Der findes også arbejdsløshedskasser, der er specifikt rettet mod ledere. Det skyldes, at ledere ofte ikke har helt samme behov som deres ansatte. Der er eksempelvis stor forskel på, hvilken type af job, du søger efter endt arbejdsløshed. Har du været leder i en virksomhed, skal du selvfølgelig have hjælp til at blive det igen. CA a-kasse hjælper akademikere fra erhvervslivet på fode igen, så det er måske din vej tilbage til en lederstilling.

Lærlinge og elever

Hvis du er lærling eller elev, og du er i gang med en teknisk uddannelse, er det gratis for dig at blive medlem af en arbejdsløshedskasse. Du skal altså ikke betale noget kontingent, så længe du ikke tjenere mere end SU eller elevløn. Når du så er færdiguddannet, har du ret til dagpenge. Du skal også betale kontingent, når du er færdiguddannet. For at kunne modtage dagpenge, skal du melde dig ind i en a-kasse mindst et år før, du er færdig med din uddannelse. Husk at finde en a-kasse, der matcher dit fag. – På den måde er du sikker på, at dine interesser bliver varetaget bedst muligt. Fortvivl ikke hvis det er svært, for arbejdsløshedskasserne kan selv guide dig og fortælle, om du er det rigtige sted.

Kunstnere

Også kunstnere har ret til at melde sig ind i en a-kasse og ikke bare ende på kontanthjælp i perioder uden arbejde. Der findes en række forskellige arbejdsløshedskasser til billedkunstnere, designere, musikere og skuespillere. Her skelnes meget specifikt mellem to grupper: Skabende kunstnere (f.eks. billedkunstnere, komponister) og udøvende kunstnere (f.eks. skuespillere, operasangere). Da mange kunstnere oplever perioder både med meget og lidt arbejde, er en a-kasse også en rigtigt god idé for denne gruppe.

Ufaglærte

Den danske tradition for a-kasser begrænser sig ikke blot til folk med bestemte uddannelser. Du kan sagtens have et arbejdsliv, som ikke relaterer sig til din uddannelse. Det kan også være, at du ikke har en uddannelse, og har arbejdet hele vejen igennem livet. Som ufaglært skal du også vælge arbejdsløshedskasse alt efter hvilket fag, du arbejder indenfor. Der findes også nogle arbejdsløshedskasser, der retter sig mod specifikke grupper af ufaglærte – eksempelvis pædagogmedhjælpere.

CA a-kasse for højtuddannede med forretningssans

Der findes med andre ord et hav af forskellige a-kasser til forskellige faggrupper. Det kan virke som en jungle, og der er mange interesser på spil, når det gælder kampen om medlemmerne. Derfor er det vigtigt, at du zoomer ind på din karriere. Hvor er du nu – og hvor vil du gerne hen? Hvis du har en kandidatgrad fra universitetet, og gerne vil være gymnasielærer, er CA a-kasse nok ikke noget for dig. Hvis du til gengæld ser dig selv om en del af erhvervslivet, er CA a-kasse det oplagte valg. Du skal ikke have taget en bestemt akademisk uddannelse, for at blive medlem af CA a-kasse. Der er dog nogle specifikke krav, du skal leve op til.

CA a-kasse retter sig imod akademikere, der arbejder indenfor:

  • Human resources (HR)

HR betyder direkte oversat “menneskelige ressourcer”. HR blev tidligere defineret som udvikling og administration af medarbejdere. Området dækker også over forhold på arbejdspladsen, rekruttering af nye medarbejdere, sikkerhed og efteruddannelse. Alt i alt er HR den overordnede personale-strategi for virksomheden.

  • Regnskab, økonomi, finans

Her er tale om arbejde indenfor regnskabsstyring, revision, banker og forsikringsselskaber. En stor del af kandidaterne fra Copenhagen Business School (CBS) er uddannede indenfor et eller flere af disse områder. Derfor er mange fra CBS også medlemmer af CA a-kasse allerede mens de studerer.

  • Ledelse inden for erhvervslivet

Ledelse knytter sig bl.a. til organisering af virksomheden, strategier for forretningsudvikling og daglig ledelse.

  • PR, marketing og kommunikation

Her er et område, der boomer i disse år. Det dækker over alt fra reklamebranchen til marketingsstrategier. Intern og ekstern kommunikation samt promovering af nye produkter. Selvom der er specifikke uddannelser, der fokuserer på kommunikation og marketing, dækker begrebet over en bred vifte af faggrupper.

  • Konsulentbistand

Som konsulent fungerer man som ekspert og rådgiver indenfor et bestemt område. Det kan være alle typer af faggrupper, der har brug for en konsulent. Og faktisk er det ikke en beskyttet titel, så der er ikke nogen konkret uddannelsesmæssig baggrund for konsulenter. En konsulent vil ofte give ekspertråd indenfor sit eget fag – eksempelvis som ingeniør. Det kan dog også være en sociolog, der rådgiver ledere om organisationsstyring.

Baggrund for CA a-kasse

CA a-kasse blev grundlagt i 1978 med det formål at skabe en arbejdsløshedskasse for professionelle inden for erhvervslivet. Allerede dengang eksisterede der arbejdsløshedskasser for akademikere. Der var dog ingen, der skræddersyede deres tilbud til højtuddannede inden for IT, ledelse, finans, HR og marketing. Det gav mange mennesker problemer, da de ikke kunne få den vejledning og støtte, som de havde brug for i forbindelse med jobsøgning. Der er nemlig stor forskel på, hvad forskellige faggrupper har brug for.

Mange akademikere arbejder som gymnasielærere, men deres organisationer havde ikke kompetencerne til at arbejde med højtuddannede inden for regnskab, økonomi og konsulenter. Her er tale om en ressourcestærk arbejdsstyrke med et skarpt fokus på deres karriere. I CA a-kasse kan medlemmerne forvente service af høj kvalitet og hjælp – også imens de er i arbejde.

Der er en lang række muligheder for videreuddannelse, kurser og etablering af nye professionelle netværk i CA a-kasse. De fleste af medlemmerne arbejder indenfor det private, og her adskiller CA a-kasses medlemmer sig også fra mange andre akademikere. Tidligere var der en tendens til, at universitetsuddannede stilede direkte efter en stilling i det offentlige. Men allerede i 1978 så CA a-kasse, at denne udvikling var ved at ændre sig. Det er især humanisterne, som i mange år ikke havde nogle steder at gå hen, når de bevægede sig ind på det private arbejdsmarked.

Medlemmer af CA a-kasse

CA a-kasse har specialiseret sig i at hjælpe en meget specifik gruppe på arbejdsmarkedet. Det skyldes simpelthen, at den gruppe har nogle bestemte behov og krav til deres arbejdsløshedskasse. Selvom der er tale om en afgrænset gruppe, er alle medlemmer dog forskellige og kan komme fra vidt forskellige baggrunde, herunder:

  • Personer der er uddannet fra Aarhus Erhvervsakademi og Copenhagen Business School. Her er tale om en gruppe, der specifikt har uddannet sig til et arbejde i erhvervslivet.
  • Ingeniører der har specialiseret sig i ledelse vil også også have stort udbytte af et medlemskab.
  • Professionelle der arbejder med konsulentbistand. Her er tale om en ofte meget sammensat gruppe med meget forskellige uddannelsesbaggrunde. Derfor er det vigtigt at finde en arbejdsløshedskasse, der både knytter sig til det at være akademiker og det at være konsulent.
  • Journalister der har specialiseret sig i marketing og kommunikation er også oplagte medlemmer.
  • IT professionelle som arbejder inden for erhvervslivet. Denne gruppe får ofte mere ud af CA a-kasse end mange af de andre arbejdsløshedskasser, der henvender sig til eksempelvis programmører.
  • Humanister med fokus på human resources skal også overveje at se nærmere på CA a-kasse som deres sikkerhed i perioder med arbejdsløshed. – Blandt andre psykologer og sociologer.
  • Ledere indenfor erhvervslivet har også brug for at have en stærk organisation i ryggen. Hos CA a-kasse er der masser af muligheder for videreuddannelse og udvikling af dit professionelle netværk.

Studerende i CA a-kasse

Hvis du er studerende, bør du allerede nu overveje, hvor du vil hen med din uddannelse. Læser du sociologi for at forske og undervise, eller vil du gerne være konsulent? Det kan også være, at du er filosof eller antropolog, og gerne vil arbejde som konsulent i en stor virksomhed. Mange studerende på humaniora får konstant at vide, at der ikke er job på den anden side af studiet. Det passer ikke. Der er bare ikke altid mange jobs i den offentlige sektor. Det er simpelthen et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Men de blødere værdier er en central del af erhvervslivet, hvor der er stor efterspørgsel på humanister, som kan tænke ud af boksen.

Som studerende skal du ikke betale for at være medlem af CA a-kasse. Til gengæld skal du melde dig ind minimum et år før, du færdiggør dit studie. På den måde er du berettiget til dagpenge fra den dag, du får din kandidatgrad. Når du er færdig med din uddannelse, er du berettiget til dagpenge til dimittendsats. Du skal huske at kontakte CA a-kasse mindst 14 dage før du afslutter din uddannelse for at opnå dagpengeret.

Som nyuddannet kan det være svært at navigere i arbejdsmarkedet og her har du brug for en stærk partner. Mange nyuddannede kandidater har en enorm stor teoretisk viden. Du kan dog sagtens have brug for støtte og det sidste skub til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er først, når du står med eksamensbeviset i hånden, at du for alvor kan sætte dine faglige kompetencer i spil.

Fakta om CA a-kasse

  • Mere en 200 workshops, kurser og arrangementer om året.
  • Dimittendsats er 13.489 kroner om måneden.
  • For fuldtidsansatte beregnes dagpengesatsen ud fra dine seneste 24 måneder på arbejdsmarkedet. Du får 90 % af din gennemsnitlige indkomst udbetalt. Det maksimale beløb er 18.866 kroner om måneden.
  • Du betaler også kontingent, når du står uden arbejde.
  • Når du bliver arbejdsløs skal du straks kontakte CA, og samtidig melde dig ledig på dit lokale jobcenter.
  • Du skal opfylde opholdskravet for at kunne modtage dagpenge. Det betyder, at du indenfor de seneste 12 år skal have opholdt dig minimum syv år i Danmark.

Priser for CA a-kasse

  • Fuldtidsansat med efterlønsbidrag: 2.991 kroner pr. kvartal.
  • Fuldtidsansat uden efterlønsbidrag: 1.467 kroner pr. kvartal.
  • Deltidsansat med efterlønsbidrag: 2.127 kroner pr. kvartal.
  • Deltidsansat uden efterlønsbidrag: 1.113 kroner pr. kvartal.
  • Studerende: Gratis.
  • Medlemmer over 65: 402 kroner pr. kvartal.
  • Fuldtids efterlønsmodtager: 1446 kroner pr. kvartal.
  • Deltids efterlønsmodtager: 1098 kroner pr. kvartal.

ca akasse

CA A-kasse – Et karrierevalg

Uanset om du er studerende eller har mange år bag dig på arbejdsmarkedet, kan det være en god idé, at se dit arbejdsløshedskasse medlemskab efter i sømmene. Hvis du er i begyndelsen af din karriere, bør du spørge dig selv, hvor du gerne vil hen med din uddannelse. Står du til gengæld midt i et karriereforløb, kan du spørge dig selv, hvad du egentligt har fået ud af din arbejdsløshedskasse.

Når du gerne vil specialisere dig og bevæge dig opad i det private erhvervsliv, er det nødvendigt at have en stærk a-kasse i ryggen. Det skyldes ikke blot, at du kan risikere at gå ledig. Det skyldes især, at du kan få kurser, rådgivning og udvide dit profesionelle netværk. – I hvert fald når du er det rette sted. Hvis du er akademiker og enten arbejder inden for business området eller gerne vil arbejde indenfor dette, så overvej om CA a-kasse er noget for dig.

Der er ingen grund til at betale kontingent til en a-kasse, som du ikke får noget ud af. Hos CA a-kasse får du nogle gode priser på dit medlemskab, og du får noget for pengene. Med CA a-kasse får du ikke blot en arbejdsløshedskasse, men en organisation, der hjælper dig både når du er i arbejde, og hvis uheldet er ude. Al rådgivning og vejledning er skræddersyet til netop højtuddannede indenfor erhvervslivet, og derfor behøver du ikke at melde dig ind flere steder, for at få varetaget dine interesser.