Dagpenge

Dagpenge og a-kasser

Når man mister sit arbejde i Danmark, har vi en helt særlig ordning, der ikke findes andre steder: Dagpenge. Dagpenge er et system, som er over 100 år gammelt. Når man får dagpenge, er man medlem af en a-kasse, og de er allesammen støttet af staten.

A-kasseA-kasse /md.Fagforening /md.Ansøg
det faglige hus476 kr.69 kr.
ca a-kasse489 kr.Ikke muligt
frie a- kasse og fagforening485 kr.69 kr.

min a-akasse
470 kr.-

ase a-kasse
493 kr.67 kr.

ftf a
448 kr.-

business danmark a-kasse
470 kr.167 kr.

Akademikernes ambitiøse a-kasse
440 kr.-

MA a-kasse
489 kr.-
krifa a-kasse og fagforening479 kr.65 kr.

dagpenge

Vær berettiget til dagpenge

Når du gerne vil sikre dig, at du har ret til dagpenge, skal du naturligvis først melde dig ind i den rigtige a-kasse. Der er masser af forskellige i Danmark. – Og det kan godt betale sig at undersøge markedet, inden man vælger der, hvor man gerne vil være medlem. De er for det meste opdelt efter fag på samme måde, som du kender det fra din fagforening. Nogle fagforeninger og a-kasser hænger også sammen som en slags samlet pakke.

Dagpenge er opfundet for, at lønmodtagere ikke skal opleve økonomisk ruin i perioder uden arbejde – eller perioder mellem jobs. Der er også mange, som har brug for dagpenge, når de søger arbejde efter endt studie.

Den mængde af dagpenge man modtager afhænger af, hvad ens løn var, inden man blev jobsøgende. Der er altså en udregning, der sikrer, at man ikke går ned på samme niveau som kontanthjælp, hvis man er berettiget til dagpenge. Du skal huske at undersøge, hvilken én, der passer bedst til dig. Der er mange forskellige a-kasser derude, og de fleste er skræddersyede specielt til deres medlemmer.

Hvis du er håndværker, skal du naturligvis være medlem af en, der sikrer dig de bedste betingelser, hvis du i en periode står uden arbejde. Hvis du til gengæld er akademiker, har du andre behov i samme situation. De sørger altså både for, at du får udbetalt dagpenge, men den er også en slags interesseorganisation. Derudover står de også til rådighed med at hjælpe dig i job igen.

5 tilbud til dig som er på dagpenge

  1. Workshops
  2. Kurser i jobsøgning
  3. Networking
  4. Uddannelse
  5. Omskoling

Dagpenge vs kontanthjælp

Der er stadig nogle mennesker, som tror, at dagpenge og kontanthjælp er det samme. Der er mange forskelle på de to ydelser, som i bund og grund ikke har noget til fælles. Den ene ydelse – dagpenge – modtager du via din a-kasse, som du er medlem af. Den anden ydelse – kontanthjælp – modtager du af det offentlige, hvis du ikke er berettiget til dagpenge.

Det eneste de to ydelser har til fælles er altså, at det er penge, man modtager i en periode, hvor man står uden arbejde. Derudover er det to vidt forskellige ting. Udover forskellen på hvor ydelsen kommer fra, er der også forskel på hvilke krav, der stilles til dig.

Må sælge huset

En stor udfordring for mange mennesker er, at de ikke må eje formue, hvis de er på kontanthjælp. Det har for mange mennesker reelt set betydet, at de ikke måtte eje deres bil eller deres hjem i forbindelse med arbejdsløshed. – Hvis de skulle forvente nogen som helst form for hjælp fra det offentlige. Det er ikke så lidt af en nød at knække både at miste sit job og stå med valget imellem at sælge bilen, tage lån i boligen eller ikke have nogen indtægt. Det er heller ikke sikkert, at lån i boligen er en mulighed, hvis man slet ikke har nogen form for indtægt.

Alt i alt er det altså en rigtigt svær situation for mange mennesker at gå fra at have en stabil indtægt til at være på kontanthjælp. Her kan det være en god idé at sikre sig, at man er berettiget til dagpenge. Grunden til at der er så forskellige regler er, at a-kasser både er statsstøttede og tjener penge på medlemsbidrag. Kontanthjælp er hundrede procent finansieret over skatten. – Og det betyder unægteligt, at der er en række andre regler, man skal leve op til, når det er alles kasse, pengene går fra.

Regler om ægtefælles indkomst

En anden udfordring for mange mennesker har været reglerne omkring ægtefælles indkomst. Hvis du ansøger om kontanthjælp, er din ægtefælles indtægt afgørende for, hvor meget – og om – du kan modtage kontanthjælp. Det betyder, at den ene part fra den ene dag til den anden skal forsøge den anden. Og at hele familiens økonomi påvirkes radikalt af en forælders arbejdsløshed.

Denne regel har i flere tilfælde gjort det rigtigt svært for personer, der ikke er i parforhold men bor sammen. Det kan eksempelvis være to studiekammerater, der stadig bor sammen efter at specialet er afleveret. Her er der altså tale om mennesker, der ikke har råd til at betale deres egen husleje uden at dele den med en anden.

I den situation risikerer man – hvis man ikke kan få dagpenge – at ens kommende kontanthjælp er afhængig af, hvad ens roomie tjener. Ærgerligt, hvis den ene har fået en fed stilling som datalog, og den anden ikke er medlem af en a-kasse og er på kontanthjælp efter endt studietid.

Når du modtager dagpenge, er din ægtefælles eller roomies indtægt ligegyldig for, hvad du kan modtage. Dine dagpenge er dine dagpenge.

Dagpenge er flere penge

En af de store forskelle på dagpenge og kontanthjælp er størrelsen på det beløb, du kan modtage om måneden. Hvis man står i en situation, hvor man af den ene eller anden grund ikke er i arbejde, kan det være rigtigt svært at skifte fra en normal løn til kontanthjælp.

Der er mange forskellige grunde til, at man enten mister sit job eller står i mellem jobs. Og det kommer næsten alle mennesker ud for på et tidspunkt i deres liv. Det er derfor, der findes a-kasser, hvor man kan modtage dagpenge. De dagpenge, du modtager, udregnes efter den løn, du fik inden du blev arbejdsløs.

Studerende og elever

Hvis du er studerende eller lærling, er det gratis for dig at optjene ret til dagpenge. Der er masser af forskellige a-kasser, som retter sig lige præcis imod dit fag. Det er vigtigt, at du beslutter dig for, hvilken a-kasse du gerne vil være medlem af i god tid.

Du skal faktisk melde dig ind senest et år før, du afslutter dit studie. Du kan sagtens melde dig ind i en a-kasse mere end et år før afsluttet studie. – Uanset om der er tale om en bachelorgrad, en kandidat, en faglig eller teknisk uddannelse.

Alle studerende, elever og lærlinge kan melde sig gratis ind i en a-kasse – og de skal gøre det i god tid. Hvis du husker at gøre dette, kan du modtage dagpenge, så snart du er færdig med din uddannelse. Du risikerer altså ikke at skulle stå helt uden indtægt, så snart du har eksamensbeviset i hånden.

Inddelt efter faggrupper

A-kasser er selvfølgelig mest af alt til for personer, der allerede er ude på arbejdsmarkedet. Og her skal man huske at finde det helt rigtige sted. Der er enormt stor forskel på, hvad en operasanger og en murerarbejdsmand har brug for i forbindelse med arbejdsløshed.

Eller i tilfælde af længere tids sygdom, kan det skyldes vidt forskellige ting for en skolelærer end for en maler. Forskellige faggrupper har også meget forskellige politiske interesser, og a-kasserne er medlemmernes repræsentant i politiske debatter. Selvom de delvist er betalt af medlemskontingent, så kommer den anden halvdel fra statskassen. Der er altså meget politik indblandet i a-kasserne – ligesom med fagforeningerne.

Dagpenge er en forsikring

Retten til dagpenge svarer på mange måder til retten til at få erstatning for skader eller tyveri, hvis du  er medlem af et forsikringsselskab. Man kan sige, at det ikke er en ret, man drømmer om at gøre brug af, men en ret der kan gøre en kæmpe forskel, hvis uheldet er ude.

Da de på en måde er dit forsikringsselskab, er det også deres job at varetage dine interesser og passe på dig, når uheldet er ude. De mister simpelthen medlemmer, hvis ikke de gør det godt nok – ligesom et forsikringsselskab. Udover at man kan stå arbejdsløs i en periode, kan man også få brug for dagpenge, hvis man er sygemeldt i en længere periode. Her er det rigtigt godt at være medlem af en a-kasse og ikke være fuldstændigt afhængig af offentlige ydelser.

Sygedagpengene er flere penge, end hvad du kan modtage som sygemeldt under det offentlige. Desuden er det lettere at komme igennem papirarbejdet og få råd og vejledning af din a-kasse, hvis du er sygemeldt.

Fakta om dagpenge

  • For at kunne få dagpenge skal du optjene retten til at modtage dagpenge. Den ret optjener du ved at være medlem af en a-kasse og betale dit kontingent.
  • Når du har optjent din dagpengeret, skal din a-kasse udbetale en vis procentdel af din tidligere løn i tilfælde af arbejdsløshed. Hvis du netop har afsluttet dit studium, modtager du en dimittendsats. – Det skyldes, at du ikke har haft en reel løn, dagpengene kan beregnes ud fra, og SU ikke vil kunne dække dine udgifter.
  • Hvis du er lærling, elev eller studerende, er det gratis for dig at blive medlem af en a-kasse. Du optjener altså allerede ret til dagpenge, mens du studerer.
  • Du skal vælge en a-kasse, der repræsenterer din faggruppe. For studerende og elever er der ofte studiemesser, hvor du kan møde de forskellige foreninger.
  • Man skal både betale kontingent til sin a-kasse, når man er i arbejde, og når man står uden for arbejde. Og man kan ikke holde op med at betale i en periode. Så mister man sin dagpengeret.
  • Man har ret til at eje formue, når man modtager dagpenge.
  • Dine dagpenge er ikke afhængige af din ægtefælles, kærestes eller roomies indkomst.

Dagpengesatser for ledige under 25 år

Reglerne for dagpengesatser er ikke ens for alle, uanset alder og baggrund. Ledige, der ønsker at søge om dagpenge, men er under 25 år gamle, bør derfor være opmærksomme på, at der gælder en række helt særlige regler for ledige i netop denne aldersgruppe. Hvor lønmodtagere med mange års erfaring på arbejdsmarkedet blot kan melde sig ledige hos deres a-kasse og forvente at modtage deres individuelle dagpengesats, skal ledige under 25 år altså forholde sig til en række yderligere regler og krav. Hvilke regler, der gælder for den enkelte ledige, afhænger af eventuel uddannelsesmæssig baggrund, og arbejdserfaring. Der er en del forskellige scenarier, alt efter den enkeltes situation, så det krævet et vågent øje at holde helt styr på reglerne for unge ledige. Læs med her for at blive klogere på dagpengesatser for ledige under 25 år.

Dagpengesatser for ledige under 25 år uden uddannelse

Har du ingen uddannelse bag dig, eller har du inden for de sidste tre år oparbejdet mindre end 3.848 løntimer, gælder følgende særregler for dig. Er du fuldtidsforsikret, har du i de første 962 timer af din ledighed ret til din individuelle dagpengesats, som denne er blevet beregnet efter de gældende regler for dagpengesatser. Nøjagtigt som alle andre, kan du som ledig under 25 år være enten fuldtids- eller deltidsforsikret hos din a-kasse. Er du deltidsforsikret, er det i de første 780 timer, at du kan modtage din dagpengesats. Efter disse 962 eller 780 timer er udløbet, vil du modtage 50% af den højeste dagpengesats i resten af din ledighedsperiode.

Dagpengesatser for ledige under 25 år med arbejdserfaring

Har du ingen uddannelse, men har du til gengæld optjent 3.848 løntimer eller mere inden for de sidste tre år, gælder endnu et sæt særskilte regler. Her har du endnu en gang ret til 962/ 780 timer til din individuelle dagpengesats, men når disse er udløbet, skal du være i aktivering i mere end fire uger for dermed at få de 50% af den maksimale dagpengesats.

Dagpengesatser for ledige under 25 år med uddannelse

Hvis du har en uddannelse bag dig når du meldes ledig, gælder endnu et sæt andre forhold. Som for de øvrige kategorier, har du i de første 962/780 timer ret til din individuelle dagpengesats. Herefter skal du i aktivering i mindst fire uger. Gennem din aktivering kvalificerer du dig hermed til dimittendsatsen for ledige. For fuldtidsforsikrede ligger dimittendsatsen på 15.470 kroner om måneden, og for deltidsforsikrede på 8.993 kroner om måneden. Disse beløb gælder kun ledige, som ikke er forsørgere. Forsørger du en familie, stiger satsen til 82% af højeste dagpengesats.

Tretten ugers frist for aktivering

Som ledig under 25 år, kan du i de første tretten uger af din ledighed blot modtage almindelige dagpenge. Herefter træder dog en række restriktioner i kraft, som du bør være opmærksom på. Inden de tretten uger er omme, skal du nemlig være startet på et af de tilbud om aktivering, som du stilles til rådighed gennem jobcenteret. Dette kan eksempelvis være tilbud om en uddannelse, et kursus, et praktikforløb eller endda et job.

Uddannelse til ledige under 25 år

Hvis du ikke allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse bag dig, vil jobcenteret vurdere, om du kan og bør tage en uddannelse for at styrke dine muligheder på arbejdsmarkedet. Undtagelserne herfor er unge med forsørgerpligt, samt unge, som jobcenteret vurderer, ikke er i stand til at gennemføre en sådan uddannelse på almindelige vilkår. Er du kvalificeret til en uddannelse, vil det altså blive foreslået, at du tager imod dette tilbud og dermed kvalificerer dig til et konkret erhverv. Mens du er i gang med et uddannelsesforløb, bliver du fritaget for aktivering, som ellers ville være et krav for ledige unge under 25 år. Efter dine 962 eller 780 timer på din individuelle dagpengesats er opbrugt, vil du herefter overgå til eksempelvis SU, elevløn eller en anden type offentlig støtte til unge under uddannelse.

Unge uden ungdomsuddannelse

Har du ingen gennemført ungdomsuddannelse bag dig, som jo er adgangsgivende til de videregående og erhvervskompetencegivende uddannelser, vil jobcenteret arbejde med dig for at finde eventuelle tilbud om uddannelse eller opkvalificering, der kunne være interessante for dig. Efter din første måneds ledighed, skal jobcenteret tilbyde dig skrive-  læse-, og regnetest for at vurdere, hvordan du på nuværende tidspunkt kan indgå på arbejdsmarkedet, og hvordan dine kompetencer bedst kan udvikles.

Højskole og daghøjskoleforløb

Som ung under 25 år, har du desuden mulighed for at deltage i et højskole eller daghøjskoleforløb under din ledighed. Hermed kan du yderligere kvalificere dig til arbejdsmarkedet. Dette tilbud træder i kraft efter seks sammenhængende måneders ledighed. Undervejs i forløbet har du ret til at modtage 50% af den højeste dagpengesats, altså 9.433 kroner om måneden for fuldtidsforsikrede, og 6.288 kroner om måneden for deltidsforsikrede. Undervejs i højskole eller daghøjskoleforløbet, skal du dog fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de gældende regler. Det betyder generelt, at hvis du bliver tilbudt en stilling, eller du bliver indkaldt til en jobsamtale, skal disse muligheder prioriteres over dit højskoleophold.

Regler om beregning af dagpengesatser

Finder du pludselig dig selv i en situation, hvor du er blevet ledig, er du helt sikker lettet over, at du kan modtage dagpenge indtil den dag, du starter i en ny stilling. Men pludselig bliver det også relevant at overveje, hvor meget du egentlig kan forvente at få udbetalt i dagpenge mens du er ledig? Det beløb, der tikker ind på din konto hver måned, afgøres nemlig af et sæt regler om beregning af dagpengesatser. Men hvilke regler gælder for lige netop dig og din situation? Læs med her for mere information om reglerne omkring danske dagpengesatser.

Statens bekendtgørelser

Regler om beregning af dagpengesatser modereres og fastsættes årligt af den danske stat. Vil du nærlæse disse regler, er de at finde online, blandt andet hos retsinformation.dk. Her kan du finde de bekendtgørelser, der beskriver de gældende regler. Lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, samt lovbekendtgørelse nr. 1172 af 26. september 2018, beskriver begge reglerne omkring dagpengesatser. Det er disse bekendtgørelser, som udgør grundlaget for, hvordan de skal beregne din dagpengesats. Blandt andet behandler bekendtgørelserne beregningsgrundlag og – periode, og fastlægger den maksimale dagpengesats, som afgør, hvad jobsøgende danskere maksimalt kan modtage i dagpenge.

Maksimale dagpengesatser 2019

  • Fuldtidsforsikrede: 18.866 kroner om måneden
  • Deltidsforsikrede: 12.577 kroner om måneden
  • Maksimal sats for selvstændige: 18.866 kroner om måneden.
  • Dimittend, fuldtidsforsikret, ikke forsørger: 13.489 kroner om måneden
  • Dimittend, deltidsforsikret, ikke forsørger:  8.993 kroner om måneden

Regler om beregning af dagpengesatser for særlige grupper

Udover den store, brede gruppe af lønmodtagere, som enten får en individuelt beregnet sats eller den maksimale dagpengesats, behandler bekendtgørelserne også reglerne for specifikke grupper med særlige regler. Dette gælder nyuddannede og unge under 25 år, som ikke har adgang til samme dagpengesatser som de, der har været på arbejdsmarkedet i mange år. Herudover gælder en række særlige regler for selvstændige, samt for lønmodtagere på efterløn.

Dimittendsatser

Der gælder en række særlige regler for nyuddannede, som ønsker at modtage dagpenge umiddelbart efter færdiggørelse af deres studie. Som dimittend er det nemlig ikke muligt at modtage de maksimale dagpengesatser, uanset om man måtte have været ansat i et velbetalt studiejob undervejs i uddannelsen. Der gælder nemlig særlige dimittendsatser for nyuddannede, som  for fuldtidsforsikrede personer uden familie ligger på 13.489 kroner om måneden. For deltidsforsikrede uden familie ligger dagpengesatsen på 8.993 kroner om måneden. Der gælder dog højere satser for dimittender, der er fuld- eller deltidsforsikrede, der har en familie at forsørge. Efter endt uddannelse kan dimittender få beregnet en højere dagpengesats, hvis de i mindst tre måneder efter uddannelsens afslutning har været ansat som lønmodtager. Ud fra denne løn vil der så blive beregnet en ny sats.

Unge under 25 år

Der gælder desuden en række særlige regler for unge under 25 år, som ønsker at modtage dagpenge i en ledighedsperiode. Først og fremmest skal unge opfylde et opholdskrav vedrørende bopæl og ophold i Danmark. Efter 13 ugers ledighed, har unge under 25 år pligt til at starte i en form for tilbud. Der er forskellige regler om tilbud for unge med en forudgående, erhvervskompetencegivende uddannelse, og unge, som har været i arbejde og er uden uddannelse.

Dagpenge for unge uden uddannelse

Unge uden uddannelse og forsørgerpligt skal starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis jobcentret vurderer den unge egnet. Man vil hermed overgå fra dagpenge til SU, elevløn eller lignende støtte til unge under uddannelse.

Dagpenge for unge med eller uden erhvervserfaring

Er du ung under 25 år, har du mulighed for at modtage en individuel dagpengesats for 962 timer som fuldtidsforsikret, og 780 timer som deltidsforsikret. Herefter kan du højst modtage 50% af den maksimale dagpengesats, uanset om du er almindeligt ledig eller deltager i et tilbud, som eksempelvis uddannelse.

Sats for unge under 25 år

  • Fuldtidsforsikret, 50 % af den maksimale dagpengesats: 9.433 kroner om måneden
  • Deltidsforsikret, 50 % af den maksimale dagpengesats:  6.289 kroner om måneden

Sådan beregnes din dagpengesats

Er du ikke under 25 år, dimittend, selvstændig eller efterlønsmodtager, er det de almene regler om beregning af dagpengesatser der afgør, hvor stor din dagpengesats bliver. Din dagpengesats bliver beregnet med udgangspunkt i de sidste to års indtjening. Husk dog på, at dette kun gælder, hvis du har været medlem af din a-kasse i to år eller mere. Det er altså kun løn, som blev modtaget, mens du var a-kasse medlem, som tælles med. I de foregående to års indtjening lægges vægt på de tolv måneder ud af de to år, hvor du har tjent mest. Hvis du henover de sidste to år har haft svingende indtjening, eller er startet i nyt job med højere løn, har du dermed den fordel, at din dagpengesats vil blive beregnet ud fra din højeste indtjening.

Fuldtidsforsikret dagpengesats baseret på månedlig indkomst

Ud fra din A og/ eller B indkomst for de foregående to år, beregnes altså din dagpengesats. Denne vil maksimalt være 90% af din tidligere lønindtægt, men kan dog aldrig overstige den fastsatte, maksimale dagpengesats, som gælder for alle, uanset tidligere indtægter. Hvis du i løbet af din arbejdstid har tjent mindre end 23.000 kroner om måneden, vil din dagpengesats blive beregnet ud fra denne 90% regel. Oversteg din indtægt 23.000 kroner om måneden i tolv måneder eller mere, har du dog ret til den maksimale dagpengesats på 18.866 kroner om måneden. Dette er altså din maksimale dagpengesats, uanset hvor meget mere end 23.000 kroner månedligt, du eventuelt måtte have tjent som lønmodtager.

Deltidsforsikret dagpengesats baseret på månedlig indkomst

Samme princip gælder for deltidsforsikrede, som i 2019 maksimalt kan modtage 12.577 kroner om måneden i dagpenge. For at opnå denne maksimale sats, skal du have tjent mindst 15.500 kroner per måned henover tolv måneder som deltid- lønmodtager. Var din indtjening mindre end dette beløb, vil din dagpengesats blive fastlagt til omkring 90% af din tidligere indkomst.

Manglende lønindtægt

Hvis du ikke har haft tolv måneder med sammenhængende indtægt henover de sidste to år, vil din dagpengesats istedet blive beregnet ud fra din sammenlagte indtægt, som denne måtte være fordelt henover månederne i denne to-årige periode. Har du ingen indtægt haft overhovedet i løbet af disse måneder, bliver perioden istedet udvidet til 36 måneder. Alle dine indtægter i løbet af denne 36- måneders periode vil så udgøre grundlaget for beregning af din dagpengesats.