FTF a-kasse

FTF a-kasse er en tværfaglig a-kasse for alle

FTFa er den tværfaglige a-kasse for alle, der ønsker økonomisk tryghed og kvalificeret rådgivning om jobsøgning og karriere.

FTF a-kasse er åben for alle

FTFa er en tværfaglig a-kasse, åben for alle faggrupper. Også studerende og nyuddannede kan blive medlem, ligesom selvstændige og kunstnere. Studerende op til 30 år har gratis medlemsskab under studiet. FTFa er udelukkende en a-kasse og tilbyder ikke medlemskab af nogen fagforening.

ftf a-akasse

Bliv medlem

Omfattende netværk til faglige organisationer

FTF a-kasse har et tæt samarbejde med knap 60 forskellige faglige organisationer, plus en omfattende kontakt til en lang række virksomheder. Dette netværk gør det muligt for FTFa at tilbyde målrettet rådgivning til medlemmerne, hvad enten du er i job eller uden arbejde.

Mange slags kvalificeret rådgivning

Hos FTFa kan du få karrierevejledning gennem hele dit arbejdsliv, rådgivning i forbindelse med jobskifte, og du får omfattende vejledning og støtte til at finde nyt arbejde, hvis du skulle miste dit job. FTF a-kasse tilbyder også en række kurser, blandt andet til selvstændige og nyuddannede.

Omfattende rådgivning på alle trin i din karriere

FTF a-kasse tilbyder kompetent rådgivning, både:

  • Mens du er studerende
  • Når du er nyuddannet
  • Ved skift af karriere
  • Ved jobskifte
  • Når du vil starte som selvstændig
  • Hvis du bliver ledig
  • Hvis du vil gå på efterløn
  • Hvis du har personlige vanskeligheder, der har indflydelse på dit arbejdsliv

Vejledning på alle trin i din faglige udvikling

En styrke hos FTFa er således den store bredde i tilbudene til medlemmerne. FTF a-kasse giver rådgivning i praktisk taget alle dele af din faglige udvikling, fra kurser til studerende, jobsøgning som nyuddannet, jobsøgning ved ledighed, planlægning af karriere, til vejledning af selvstændige.

Hjælp til at skrive CV og jobansøgning

Hos FTFa kan du også få rådgivning og hjælp blandt andet til at skrive dit CV og en jobansøgning. Online eller telefonisk kan du inden for 24 timer få sparring på såvel jobansøgningen som CV’et. Online finder du desuden skabeloner, som kan støtte dig i jobsøgningen.

Personlig rådgivning

Du har hos FTFa også mulighed for at få personlig rådgivning, når du bestiller et møde hos enten karriere-coach, jobvejledere eller socialrådgivere. Ved disse møder kan du få hjælp for eksempel til at skifte karriere, til at målrette dine jobønsker, eller til at tackle personlige vanskeligheder.

Socialrådgivning til personlige vanskeligheder

Personlige omstændigheder, der kan påvirke dit arbejdsliv, kan blandt andet være graviditet eller sygdom, eller det kan være vanskeligheder af forskellig slags i dit familieliv. Til at håndtere sådanne situationer tilbyder FTFa personlige samtaler med en socialrådgiver.

Specifik rådgivning til selvstændige

FTFa tilbyder vejledning mere specifikt til selvstændige og iværksættere. På dette område har FTFa særlig stor ekspertise, og du kan få rådgivning om stort set alt, der vedrører opstart af virksomhed. Prisen for medlemskab af FTFa er den samme for selvstændige som for lønmodtagere.

Studerende kan sikre sig ret til dagpenge

For studerende under 30 år er medlemskab gratis, og du har samme rettigheder som betalende medlemmer, for eksempel personlig rådgivning, kurser, karriereplanlægning. Melder du dig ind i FTFa mindst 1 år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge ved endt uddannelse.

FTF a-kasse har et af de laveste kontingenter

Alle a-kasser i Danmark udbetaler dagpenge ved ledighed, og beløbet er det samme hos alle a-kasser. Men der er forskel på medlemskontingentets størrelse, og her er FTF a-kasse en af de billigste i Danmark. Samtidig er FTFa blandt de bedste a-kasser, når det gælder kompetent service.

Medlemskontingent afhænger af forsikringstype

Størrelsen af medlemskontingentet afhænger af, om du skal fuldtids- eller deltidsforsikres. Desuden ændres kontingentet i forhold til, om du vil betale efterlønsbidrag, eller hvis du er gået på efterløn. Det billigste kontingent er på godt 300 kr./mnd., det dyreste på godt 900 kr./mnd.

Fasthold din levestandard med en lønsikring

Som supplement til den almindelige forsikring med dagpenge har du hos FTFa mulighed for at tegne en lønsikring. Med denne løsning kan du holde godt styr på din økonomi og fastholde din levestandard, hvis du skulle blive ledig. På FTFa’s hjemmeside findes en lønsikringsberegner.

FTF a-kasse er en af de bedste i Danmark

Sammenlagt er FTF a-kasse kendetegnet ved især at tilbyde:

·         Omfattende service i form af rådgivning og kurser til alle niveauer af din karriere

·         Et af de laveste medlemskontingenter for a-kasser i Danmark

·         Studerende under 30 år har gratis medlemskab under studiet

·         Tilbud om lønsikring på op til 90% af din løn

·         Udbredt netværk blandt faglige organisationer og virksomheder

Flere end 140.000 medlemmer

FTFa blev dannet i 1976 som Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse. Nu tilbyder FTF a-kasse imidlertid medlemskab til alle faggrupper, og medlemstallet er nået op på over 140.000. De mange tilfredse medlemmer gør FTFa til en af Danmarks største a-kasser.

Profilen af FTFa tegnes af et stort engagement

Profilen hos FTFa tegnes først og fremmest ved et stort engagement både i det enkelte medlem af a-kassen, og i det omgivende samfund – selvsagt med fokus på arbejdsmarkedet. Ambitionen er at styrke et dynamisk arbejdsmarked til gavn for det enkelte medlem og for samfundet.

Redskaberne er rådgivning og opbygning af netværk

Redskaberne til at styrke arbejdsmarkedet er dels den omfattende vejledning af medlemmerne, dels udviklingen af de mange kontakter til faglige organisationer og virksomheder. Som a-kasse ønsker FTFa at have en konstruktiv rolle i opbygningen af et velfungerende arbejdsmarked.

Højnelse af beskæftigelsen og økonomisk sikring

FTFa arbejder ud fra den holdning, at alle ønsker at have et arbejde, helst naturligvis et godt arbejde med en passende løn. Som ansvarlig a-kasse medvirker FTFa til at så mange som muligt er i beskæftigelse, samtidig med at sikre medlemmerne økonomisk i tilfælde af ledighed.

En ansvarlig a-kasse

FTF a-kasse tilstræber som virksomhed at arbejde ud fra en høj grad af ansvarlighed. Ansvaret drejer sig om at støtte medlemmerne bedst muligt, både med rådgivning og med økonomisk sikring. Men ansvaret er også rettet mod arbejdsmarkedet, og mod samfundet som helhed.

Stræben efter forbedringer

Derfor arbejder FTFa konstant med at forbedre virksomheden, for eksempel i forhold til en stadig mere åben kommunikation, udbygning af samarbejdet med aktører på arbejdsmarkedet, og med så vidt muligt at skåne miljøet i det daglige arbejde – spare på kopipapir, varme og så videre.

Bliv medlem af en ansvarlig a-kasse og få økonomisk tryghed

Et medlemskab af FTF a-kasse giver dig økonomisk tryghed, og det giver dig virkelig gode muligheder for at styrke og målrette din karriere. Samtidig kan du være sikker på at være medlem af en a-kasse, der tager sit ansvar som aktør i forhold til arbejdsmarkedet alvorligt.

Bliv medlem