Lederne

Ledernes A-kasse

A-kassen under organisationen med fagforening af samme navn – Lederne – servicerer ca. 115.000 medlemmer på landsplan. Medlemsprofilen er ledere og betroede ansatte på flere niveauer, samt funktionærer og selvstændige. Du kan med kombineret medlemskab af A-kasse og fagforening opnå fordelagtig lønsikring for blot 35 kr. om måneden og dækning op til 60.000 kr.

lederne a-kasse og fagforening

Bliv medlem

Mød Lederne…

Lederne er navnet på en fagforening og en A-kasse for virksomhedsledere og selvstændige. A-kassen etableredes i 1918 på baggrund af interesseorganisationen fra 1899, Ledernes Hovedorganisation. Medlemstallet ligger i dag på 115.000 fordelt på 20 afdelinger i hele landet.
A-kassens primære opgaver er:

  • At udbetale dagpenge
  • At administrere lønsikring
  • At hjælpe med jobsøgning
  • At tilbyde kurser og netværk

Visionen i A-kassen er ”at gå foran dem, der går forrest”, mens missionen er at ”bringe dig videre”. Konkret betyder det, at organisationen baserer det daglige arbejde på tryghed, kundetilfredshed og værdiskabende arbejde. 93% af medlemmerne siges at være tilfredse med A-kassens arbejde og tilbud.

Hvad er den typiske medlemsprofil?

Profilen på en typisk medlem af A-kassen hos Lederne bestrider en stilling som topchef, mellemleder, funktionær i form af projektleder, særlig betroet medarbejder eller selvstændig. A-kassen servicerer medlemmer af fagforeningen Lederne samt de to søsterorganisationer, Virksom for Selvstændigt Erhvervsdrivende og PRO for funktionærer.

Kravene for at kunne blive medlem af Lederne er, at du skal være funktionæransat med arbejde som leder eller betroet medarbejder – eksempelvis som direktionssekretær, Key Account Manager eller projektansvarlig. Du behøver ikke have personaleansvar. Du kan også være medejer af den virksomhed, du arbejder i. De fleste af medlemmerne i A-kassen hos Lederne er samtidig med i én af de 3 tilknyttede fagforeninger.

Hvilke fordele er der ved Lederne?

De unikke fordele ved at være medlem af Lederne er mange. Først og fremmest er det en billig og kompetent A-kasse (og evt. fagforening) med medlemsfordele og kursustilbud, der er relevante for virksomhedsledere. Du får som medlem adgang til artikler om ny viden om lederskab, og organisationen som helhed arbejder for optimale vilkår for virksomhedsledere i Danmark.

Medlemmerne serviceres individuelt og med forståelse for, hvad det vil sige at arbejde som leder, betroet medarbejder eller som selvstændig. Hjælp til jobsøgning, karriererådgivning og juridisk hjælp er baseret på, at bringe medlemmerne videre i karrieren og udnytte den enkeltes potentiale optimalt.

Du vil som medlem opleve resultatet af et løbende arbejde internt i organisationen på at forbedre serviceniveauet og målrette al aktivitet og tilbud til medlemmernes fordel. Organisationen søger konstant at virkeliggøre visionen om at ”gå foran dem, der går forrest”.

Hvad koster det at være medlem?

Et medlemskab alene af A-kassen koster 469 kr. om måneden. For det får du dagpenge, karriererådgivning og hjælp til jobsøgning. Vælger du at være medlem af både A-kassen og én af de tre tilknyttede fagforeninger er den samlede pris 554 kr. månedligt. For kombinationskontingentet får du dagpenge, mulighed for lønsikring, juridisk hjælp, lederrådgivning, karrierevejledning og ledernetværk.

Som med ethvert kontingent til A-kasse og fagforening er kontingentet hos Lederne fradragsberettiget og trækkes automatisk fra i din personskat.

Er der mulighed for lønsikring?

Ja, som kombineret medlem af fagforening og A-kasse hos Lederne kan du vælge en fordelagtig lønsikring. Lønsikringen er én af de bedste og billigste på markedet og kan udbetales efter blot 6 måneders indbetaling.

En lønsikring gennem A-kassen dækker op til 90% af din løn – eller op til 60.000 kr. om måneden. De første to måneder er gratis. Du kan nøjes med 35 kr. om måneden i lønsikring, og vælger du en karensperiode på 30 dage, undgår du huller i dit indkomstflow, hvis du skulle blive ledig. 95% af lønsikringen er fradragsberettiget og indberettes ligesom dit kontingent til A-kasse og fagforening automatisk til skat.

Hvordan bliver du medlem?

Hvis du overvejer at blive medlem af A-kassen og evt. fagforeningen hos Lederne kan du tage kontakt og stille spørgsmål ad flere kanaler:

  • Du kan indtaste dit navn, dit telefonnummer, din stilling og din mail – og blive ringet op
  • Du kan selv ringe på 7874 7137 og melde dig ind eller stille spørgsmål til medlemskab
  • Du kan maile direkte til Lederne eller tage fysisk kontakt med én hos lokalafdelingen

Lederne kan rådgive dig om de fordele, du kan opnå ved at blive medlem A-kassen og rådgive dig omkring evt. valg af tilknyttet fagforening og muligheden for lønsikring.

Bliv medlem