Virksom A-kasse

Virksom A-kasse – For selvstændige

En A-kasse for selvstændige med almindelige A-kasse-funktioner samt en række fordele særligt henvendt til erhvervslivet. Få hjælp med inkasso, gratis indtægtssikring de første to måneder og tilbud om fordelagtig forsikringer til dig og din familie. Du skal være selvstændig, partner eller franchisetager for at kunne blive medlem i Virksom A-kasse.

virksom a-kasse

Bliv medlem

Fakta om Virksom A-kasse

A-kassen har ca. 100.000 medlemmer på landsplan. Virksom har to søsterorganisationer – Lederne og PRO, som er organisationer henvendt til ledere, særligt betroede medarbejdere og selvstændige. Virksom A-kasse fungerer som A-kasse for alle tre organisationer.
Medlemmerne i A-kassen er typisk medlem af én af de tre tilknyttede organisationer:

  1. Virksom
  2. PRO
  3. Lederne

Organisationen Virksom er henvendt til selvstændige erhvervsdrivende. PRO er for funktionærer, der selv forhandler løn og kontrakt, mens Lederne er for ledere og særligt betroede medarbejdere. Hovedorganisationen over alle tre organisationer og A-kassen er Lederne, der blev etableret tilbage i 1899.

Hvem er medlemmerne?

Profilerne i A-kassen Virksom varierer meget, men har alle det tilfælles, at de er selvstændige. Det er forskelligt, hvornår en selvstændig vælger at blive medlem af Virksom – det kan være både inden opstart af egen virksomhed, i selve opstartsfasen, under vækst, under afvikling af virksomheden eller som ledig.

For at blive medlem kræver det egen virksomhed, at du er partner eller franchisetager. Det betyder, at du som studerende ikke kan blive medlem. Virksom A-kasse har dog den fordel, at bliver du selvstændig efter endt studie, kan de overflytte dig fra din eksisterende A-kasse og tage din anciennitet med. Det betyder i praksis, at du er berettiget til dagpenge, så snart du har været medlem i den påkrævede periode.

De fleste A-kasser er gratis for studerende, så det kan betale sig for dig at melde dig ind i en anden A-kasse under studiet, selvom du har planer om efterfølgende at blive selvstændig.

Hvad får du som medlem af A-kassen?

Som enhver anden A-kasse udbetaler også Virksom A-kasse dagpenge efter gældende dagpengesatser. Det betyder, at du som selvstændig kan drage nytte af det etablerede sikkerhedsnet, der økonomisk kan hjælpe dig og din familie i svære tider.

Du får professionel vejledning omkring spørgsmål, der er relevante for arbejdsløshed efter en selvstændig virksomhed, og karriererådgivning så du kan komme godt videre i dit arbejdsliv. Workshops og webinarer styrker dine kompetencer som selvstændig og hjælper dig i tilfælde af arbejdsløshed. Tilbud om fordelagtige forsikringer for både dig, din virksomhed og din familie får du automatisk som medlem af Virksom, og så betaler du ét af landets laveste kontingenter.

Hvis du er medlem af organisationen, så får du udover besparelser på kontingent nogle ekstra fordele:

  • Juridisk svar inden for 1 døgn
  • Fri indtægtssikring i 2 måneder
  • Kompetent sparring i hverdagen
  • Gratis inkasso-service

I hverdagene er du garanteret hjælp fra ansatte jurister inden for 24 timer. Du finder desuden skabeloner til juridiske dokumenter online til fri afbenyttelse. Med en indtægtssikring får du op til 40.000 kr. skattefrit om måneden, og du får som medlem af både A-kassen og organisationen den gratis i de første 2 måneder.

Sparring omkring alt fra personalejura til forretningsideer finder du hos kompetente eksperter i A-kassen, der som en del af Lederne-familien har en solid erfaring med lederrelaterede spørgsmål. Ved inkasso-sager bidrager Virksom gratis med rykkerbreve og tilbyder rabat i forbindelse med evt. inkasso-retssager.

Som selvstændig kan du med fordelagtige pensionsaftaler gennem Virksom desuden opnå stordriftsfordele, som normalt er tiltænkt firmapensionsordninger, og du kan få gode aftaler på forsikringer til både dit firma og din familie.

Hvad er prisen for et medlemskab?

Kontingentet for medlemskab i Virksom A-kasse er månedligt og betales uafhængigt eller sammen med kontingentet for den tilknyttede faglige organisation. Pr. måned ligger den omkring 470 kr., mens et selvstændigt medlemskab af organisationen ligger på knap 200 kr. Vælger du et kombineret medlemskab får du det til et samlede kontingent på omkring 550 kr.

Udover de basale servicer i A-kassen og medlemsfordele kan du på Virksom’s hjemmeside finde gode guides til, hvordan du kommer i gang som selvstændig. Du bliver her guidet igennem, hvad det kræver at starte egen virksomhed. Du kan finde værktøjer til, hvordan du udarbejder en god forretningsplan, og du kan finde en række skabeloner til almene juridiske dokumenter.

Sådan bliver du medlem af A-kassen

Såfremt du opfylder kravene for medlemskab – det vil sige, at du er selvstændig erhvervsdrivende, partner eller franchisetager – er der helt konkret to måder at blive medlem på. For det første kan du kontakte A-kassen direkte telefonisk i hverdagene inden for almindelige kontortid. For det andet kan du online bestille et opkald, hvor du på hjemmesiden på forhånd udfylder en formular med dit navn, mobilnummer, stilling og email.

Er du allerede medlem hos en anden A-kasse sørger Virksom for flytningen ved at opsige dit medlemskab for dig, flytte din anciennitet med over til Virksom og sørge for tilbagebetaling af evt. forudbetalt kontingent hos den anden A-kasse.

Bliv medlem